Imidlertid er det ikke et projekt, som lader sig gennemføre i en håndevending, så jeg opfordrer til, at gode mennesker går i gang med arbejdet på at etablere i hvert fald yderligere to skovbegravelsespladser i det nordjyske. Dels fordi stadig flere medlemmer af folkekirken faktisk efterlyser en sådan mulighed, dels fordi en skovbegravelsesplads er et alternativ, som mange uden tilknytning til folkekirken foretrækker.
Formelt er det den enkelte kommune, der anlægger en ny skovbegravelsesplads. Ikke sådan at forstå at det er kommunen, der driver området, men det er den offentlige myndighed – med Kirkeministeriet som den, der giver tilladelsen. Det handler altså om at finde nordjyske skovejere, der kan se den dybere mening i at udlægge en del af deres besiddelse til skovkirkegård.
Jeg håber, at 2021 bliver et gennembrudsår i den henseende.