Alle har ret til et gravsted på den kirkegård, som ligger i ens bopælssogn. Dette gælder uanset om kirkegården bestyres af kommunen eller af menighedsrådet. Hvis afdøde har haft en særlig tilknytning til et andet sogn, vil det oftest være muligt at få et gravsted på kirkegården i dette sogn.
Afhængig af forskellige forhold; f.eks om afdøde er medlem af folkekirken eller ej, om kirkegården bestyres af kommunen eller menighedsrådet og om afdøde har haft bopæl i byen; kan der være forskellige takster for erhvervelse af gravstedet.
På de traditionelle danske kirkegårde er jorden indviet. Indviet jord betyder, at en kristen proklamation har fundet sted og at kirkegården herefter er erklæret for offentlig begravelsesplads til Guds ære.
Det er også stadig muligt at erhverve sig en niche på Bispebjerg Kirkegårds Kolumbarium (København), medens det tidligere kolumbarium på Almen Kirkegård i Aalborg desværre ikke længere er i anvendelse.
Der findes også begravelsespladser i Danmark, som tilhører bestemte trossamfund.
Havnø Lund lige øst for Hadsund. Det udpegede skovstykke, består af ca. to hektar bøgeskov med udsigt til Mariager Fjord.
Hjedsbæk Skovbegravelsesplads. I samarbejde med Rebild Kommune er der nu etableret en skovbegravelsesplads i skoven ved Hjedsbækgård.
Øland Skovbegravelsesplads i Jammerbugt Kommune. Med Oxholm Mølle i baggrunden ligger skoven med udsigt til Limfjorden og Ulvedybet.


Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan skrive til mig lige her.
Et alternativ til de traditionelle kirkegårde er skovbegravelsespladser i naturen. Formelt er det kommunen, som anlægger disse nye begravelsespladser. Et af formålene er at disse begravelsespladser i skoven skal være neutrale i forhold til religion. Det betyder også at jorden ikke er indviet.
I Danmark var det Foreningen Løvfald som først tog initiativ til skovbegravelsespladser. I den oprindelige tanke nedsættes urnen ved et træ, hvorpå der sættes en lille messingskilt, som viser, hvor afdøde ligger.
I det nordjyske blev Havnø Gods og Mariagerfjord kommune enige om en aftale om en skovbegravelsesplads i Havnø Lund øst for Hadsund og ansøgning blev d. 12.10.2020 godkendt af Kirkeministeriet.Hermed blev skovbegravelse et reelt alternativ i det nordjyske..
I dag er der endvidere godkendt Skovbegravelsespladser i Hjedsbæk (Rebild) og Øland (Jammerbugt)
Du kan læse mere om skovbegravelsespladser i Danmark her.
Et andet alternativ til den traditionelle kirkegård, som i de senere år har vundet større udbredelse, er askespredning over åbent hav.
Denne alternative begravelsesform fandt i 2018 sågar vej til Kongehuset, da Hans Kongelige Højhed Prins Henriks sidste vilje var, at halvdelen af hans aske skulle spredes over åbent hav. Den anden halvdel er nedsat i en urne i haven ved Fredensborg Slot.
I Hans Kongelige Højhed Prins Henriks tilfælde var der altså også tale om såkaldt askedeling, som er endnu et alternativ.
I Danmark er det muligt at nedsætte en urne på privat grund. Det kræver dog at grunden eller ejendommen er større end 5.000 m2. Tilladelse søges hos Stiftsøvrigheden.
En evt. tilladelse vil altid være knyttet til nogle betingelser. Bl.a. skal man have en særlig tilknytning til stedet, hvor urnen skal nedsættes, der må ikke opsættes mindesten og der skal tinglyses en servitut på ejendommen.
Urnen skal altid nedgraves i minimum 1 meters dybde og bestå af et vandopløseligt materiale. Yderligere oplysninger om urnenedsættelse på privat grund kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside.
Mulighed for at få sin aske delt. En del af asken nedsættes eksempelvis på en kirkegård i Danmark medens den anden del af asken spredes over åbent hav eller nedsættes på en kirkegård i et andet land.
Det er ikke muligt at blive begravet på to gravsteder i samme land.
Når man erhverver et gravsted betales som minimum for brugsretten i fredningsperioden. For de fleste urnegravsteder gælder det, at der betales for mindst 10 år og for et kistegravsted for mindst 20 år.
Brugsretten til gravstedet kan forlænges efter fredningstidens ophør. Dette gælder dog ikke for et gravsted i fællesplænen.
Information om hvor lang fredningsperioden er for et gravsted findes i vedtægterne for den enkelte kirkegård. Fredningsperioden er oftest beregnet ud fra den tid, det tager for kiste eller urne at formuldes.
Fredningsperioden kan således variere afhængig af eksempelvis jordbundsforholdene på kirkegården.
Afhængig af forskellige forhold; f.eks om afdøde er medlem af folkekirken eller ej, om kirkegården bestyres af kommunen eller menighedsrådet og om afdøde har haft bopæl i byen; kan der være forskellige takster for erhvervelse af gravstedet.
Som eksempel kan du se priserne for de mest almindelige gravstedstyper på Aalborg Kommunale kirkegårde (2026)
(Fredningstid 10 år)
Traditionelle urnegrave 10 år – Erhvervelse inkl. renholdelse og tilplantning 7.941,-
Urnegrave i græs 10 år – Erhvervelse inkl. græsslåning 7.652,-
Urnegrave i stauder 10 år – Erhvervelse inkl. renholdelse 6.260,-
Anonyme fællesgrave 10 år – Erhvervelse inkl. græsslåning ( kan ikke fornyes ) 3.945,-
Urnemuren 10 år – Erhvervelse enkeltplads 3.506,-
(Fredningstid 20 år)
Traditionel kistegrav – Erhvervelse 5.160,-
Kistegrav i græs med plantemulighed – Erhvervelse inkl. græsslåning m.m. i 20 år 18.976,-
(gælder også Østre Kirkegård, muslimsk kvt. 18, 21)
Kistegrav i græs- Erhvervelse inkl. græsslåning i 20 år 18.790,-
(gælder også Østre Kirkegård, muslimsk kvt. 22)
Gravning og dækning
Kistegrav hverdag 5.775,-
Kistegrav weekend 8.250,-
Urnenedsættelse hverdag 835,-
Urnenedsættelse weekend 1.671,-
Urnenedsættelse anonym fællesgrav 413,-
Urneindsættelse i urnemuren hverdag 639,-
Urneindsættelse i urnemuren weekend 1.671,-
Kremation 3.460,-
Fremvisning af kiste 516,-
Leje af kapel 1.031,-