Ved at udfylde 'Min sidste vilje' hjælper du dem, du elsker mest
Det gælder for alle uanset trossamfund, medlemskab af folkekirken eller ej. Tvivlen er ikke en behagelig følelse, når endelige og uomgørlige beslutninger skal træffes på vegne af et kært og elsket familiemedlem. De pårørende føler sig usikre på, om de henkastede bemærkninger var et reelt ønske, en form for ironi, noget, der blot blev sagt i sjov, eller måske i et øjebliks vrede over præstens prædiken eller frustration over en god ven eller venindes for tidlige bortgang.
De fleste pårørende ønsker at respektere afdødes ønsker og afholde en højtidelighed i afdødes ånd.
For de pårørende kan det derfor være en stor hjælp at udfylde 'Min Sidste Vilje'. For et medlem af folkekirken kan det f.eks. give god mening at udfylde ønsker til salmer. Har man ikke et særligt kendskab til salmerne, anbefaler vi, at man i ’Min Sidste Vilje’ vælger en sang, som man holder af. Enten fordi man har sunget den for børnebørnene, fordi man har danset tæt med ens ægtefælle til sangen, eller måske fordi man slet og ret synes, det er en smuk sang, som man gerne vil give videre. En sang, som knytter sig til afdøde, bidrager til at gøre højtideligheden personlig.
Sangen behøver ikke nødvendigvis at kunne synges som fællessang akkompagneret på orgel. Folkekirkens organister og kor er uddannet på konservatoriet og mestrer både klaver og andre instrumenter. Derudover står der uden for folkekirken en hær af dygtige musikere klar til at assistere. En bluetooth-højtaler og en telefon kan også anvendes til at afspille yndlingsmusikken. I folkekirken sker det oftest efter præstens tale. Alternativt som pre- eller postludium. Præsten er altid behjælpelig med valg af salmer til højtideligheden.
Måske er det ikke særligt udvalgte salmer eller sange, men derimod noget helt andet, der skal til for at sætte et personligt præg på din højtidelighed. En alternativ kistepynt, at mørkt tøj frabedes, en sidste hilsen skrevet på kisten, børnebørnenes tegninger på urnen, eller et stående gravøl omkring rustvognen i stedet for efterfølgende kaffe og kage på kroen.
Det er en stor hjælp for pårørende, hvis der i ’Min Sidste Vilje’ står ønsker, som kan bidrage til at højtideligheden kan blive så personlig som mulig. Med personligt mener vi her, at man skal kunne genkende den afdøde i højtidelighedens form og indhold.