De fleste bisættelser foregår i rammerne af den danske folkekirke.
Folkekirken er en del af den evangelisk-lutherske kirke og baserer sig på troen om opstandelse og det evige liv hos Gud.
I den danske folkekirke er der ikke nogen krav til de ritualer, som hører til den sidste tid,. Når døden indtræffer, kan det være, man tænder et lys, beder et Fader Vor eller synger sjælen ud med en salme eller sang.
Bedemanden er ofte den som bistår de pårørende i den sidste tid. Hvis døden indtræffer på et plejecenter, hvor afdøde har boet i længere tid, er det ofte væsentligt for personalet at få taget afsked. Dette kan f.eks. ske ved at familien og personalet sammen synger en salme eller sang, inden kisten køres til kapellet, hvor den oftest står frem til højtideligheden i kirken. Bedemanden kan hjælpe med salmeblade og kan også synge for, hvis familien ønsker det. Medlemmer af Den danske folkekirke kan bede en præst om at være til stede.
Bisættelsen afholdes oftest i en kirke i det sogn, hvor afdøde hører til. Bisættelsen kan også finde sted i et kapel. Efter aftale med præsten kan højtideligheden eventuelt afholdes et andet sted, men det er ikke alle provstier, som tillader denne alternative praksis.
Den folkekirkelige bisættelse indebærer lovprisning, jordpåkastelse, fadervor og velsignelse. Flaget uden for kirken er på halvt, indtil jordpåkastelsen er foretaget.
Kisten med afdøde står i kirken under bisættelsen. Til højtideligheden beder præsten en bøn, der læses op fra biblen og der synges 3-4 salmer eller sange. Præsten holder også en tale om afdøde.