Tal med dine nærmeste
Formålet med 'Min Sidste Vilje' er at få sat ord på dine ønsker til din egen bisættelse eller begravelse. 'Min Sidste Vilje' bliver derved en hjælp til at få taget hul på en snak, som kan virke ubehagelig, men som for mange ender med at være en stor lettelse.
Ved at tale med andre om døden, får du tryghed for, at dine pårørende kender til dine ønsker i forbindelse med din død. Som pårørende får du også tryghed for, at du har mulighed for at arrangere den afsked, der er i din kæres ånd.
Dialogen om døden er samtalen om livet
At tage dialogen om døden, åbner ofte op for mange anekdoter om livet og de mennesker, du elsker.
I de mange samtaler, jeg har haft som bedemand, er det ikke mit indtryk, at det sværeste for de pårørende ligger i det konkrete valg af kiste og urne, men derimod i forhold til de overordnede tanker, som afdøde kan have gjort sig omkring den sidste afsked. Døden er ikke et emne, vi ofte taler om.
Her finder du 10 gode råd til hvordan du kan starte dialogen om døden
Du kan også få hjælp til at udfylde din sidste vilje med Adjø - Adjø kan også hentes som app på din telefon.
Få hjælp af din bedemand
Få tryghed fra en ekspert omkring processen. Din begravelses kan ikke gøres om. Derfor er det rart at få tryghed for, at der er styr på detaljerne. Det hjælper din bedemand dig med. Efter en samtale med bedemanden kan du føle dig afklaret og lettet omkring din 'fremtid'.
Ved at udfylde 'Min sidste vilje' hjælper du dem, du elsker mest
Det gælder for alle uanset trossamfund, uanset medlemskab af folkekirken eller ej. Tvivlen er ikke en behagelig følelse, når endelige og uomgørlige beslutninger skal træffes på vegne af et kært og elsket familiemedlem. De pårørende føler sig usikre på, om de henkastede bemærkninger var et reelt ønske, en form for ironi, noget, der blot blev sagt i sjov, eller måske i et øjebliks vrede over præstens prædiken eller frustration over en god ven eller venindes for tidlige bortgang.
De fleste pårørende ønsker at respektere afdødes ønsker og afholde en højtidelighed i afdødes ånd.
For de pårørende kan det derfor være en stor hjælp at udfylde 'Min Sidste Vilje'.
For et medlem af folkekirken kan det f.eks. give god mening at udfylde ønsker til salmer.
Har man ikke særlig kendskab til salmerne, anbefaler jeg, at man i Min Sidste Vilje vælger en sang, som man holder af. Enten fordi man har sunget den for børnebørnene, fordi man har danset tæt med ens ægtefælle til sangen eller måske fordi man slet og ret synes, det er en smuk sang, som man gerne vil give videre. En sang, som knytter sig til afdøde, bidrager til at gøre højtideligheden personlig.
En sang behøver ikke nødvendigvis at kunne synges som fællessang akkompagneret på orgel. Folkekirkens organister og kor er uddannet på konservatoriet og mestrer både klaver og andre instrumenter. Derudover står der uden for folkekirken en hær af dygtige musikere klar til at assistere. En bluetooth-højtaler og en telefon kan også anvendes til at afspille yndlingsmusikken. I folkekirken sker det oftest efter præstens tale. Alternativt som præ- eller postludium.
Præsten er altid behjælpelig med valg af salmer til højtideligheden.
Måske er det ikke særligt udvalgte salmer eller sange, men derimod noget helt andet, der skal til for at sætte et personligt præg på din højtidelighed. En alternativ kistepynt, at mørkt tøj frabedes, en sidste hilsen skrevet på kisten, børnebørnenes tegninger på urnen, eller en stående gravøl omkring rustvognen i stedet for efterfølgende kaffe og kage på kroen.
Det er en stor hjælp for pårørende, hvis der i Min Sidste Vilje står ønsker, som kan bidrage til at højtideligheden kan blive så personlig som mulig. Med personligt mener jeg her, at man skal kunne genkende den afdøde i højtidelighedens form og indhold.